Har du lyst til at arbejde hos Danmarks førende udlejer af arbejdsplatforme? Sælge skræddersyede platformsløsninger til byggebranchen og industrien? Kan du lide kombinationen af at besøge byggepladser og udarbejde tilbud ved dit skrivebord? Og trives du med at arbejde struktureret og selvstændigt i et uformelt miljø?
Så søg stillingen som salgskonsulent hos Platform.as, hvor du bl.a. kommer til at udføre følgende opgaver:
- Oprette tilbud og følge op på disse i Platform.as’ it-system
- Sikre at alle henvendelser fra kunder bliver besvaret
- Opsøge kundeemner på baggrund af netværk og projektdatabase
- Løbende kundeopfølgning og relationsdannelse
- Udarbejde løsningsforslag til kunder og besigtige lokationer
- Kontinuerligt opdatere tilbudsstatus, kundeinformationer mv.
- Overlevere ordrer til projektledere
- Udføre kundetilfredshedsmålinger via telefonen.
Som person er du kendetegnet ved bl.a. nedenstående kompetencer:
- Verdensmester i at opbygge relationer
- Tænke i løsninger og økonomi
- Skabe resultater og yde service
- Hurtigt kunne lære en virksomheds produkter og priser at kende
- Ser service, kvalitet og sikkerhed som naturlige kerneværdier.
Det er ikke et krav, men du må meget gerne have kendskab til byggebranchen.
Vi forventer tillige, at du har en stærk personlighed og bevarer overblikket i travle perioder – uden at miste fokus og motivation – såvel som du altid forstår, at sætte kunden i centrum.
Du er desuden fortrolig med at arbejde i it-systemer. Hos Platform.as har vi digitaliseret alle vores arbejdsprocesser i ét integreret system, hvor forskellige brugergrupper, både interne og eksterne, har adgang til tilpasset indhold og funktionalitet. Systemet er krumtappen i vores succes med at drive forretning, og vi er stolte over, at det er indstillet til årets Digitaliseringspris ved Building Awards 2024.
Vi tilbyder
En spændende og udviklende fuldtidsstilling som salgskonsulent, hvor du kommer til at sidde tæt sammen med dine salgskollegaer i Ishøj.
En konkurrencedygtig løn samt en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
At blive en del af en stærk medarbejderkultur, hvor vi ser os selv som en stor familie. Vi er ca. 55 loyale kollegaer, der passer på hinanden – og løfter i flok – hver dag.
Vi har en uformel tone og højt til loftet, men vi møder hinanden og vores omgivelser med respekt! Og så holder vi desuden af at have det sjovt, når vi er på arbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig
Er du interesseret i jobbet som salgskonsulent, så send en motiveret ansøgning og dit CV til job@platform.as. Skriv ”Salgskonsulent” i emnefeltet.
Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Casper Gorm Knudsen, på 4137 1865 eller ck@platform.as.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Om Platform.as
Med over 350 arbejdsplatforme fra Scanclimber er Platform.as Danmarks førende udlejer af arbejdsplatforme. Vi er desuden stolte af, at vores dokumenterede arbejdsprocesser lever op til DRA-certifikatets strenge krav og standarder.