Arbejdsplatformen Scanclimber SC 5000

18. august 2018
Ulrik Knudsen

Scanclimbers SC 5000 er en af de arbejdsplatforme vi møder størst efterspørgsel på. Det er én af de mest stabile arbejdsplatforme vi udlejer, samtidig med at den er én af de mest fleksible, da den kan leveres og monteres efter de behov der måtte være for den pågældende arbejdsopgave. Når den først er leveret til en arbejdsplads, er den nem at justere til den ønskede højde, og den kan installeres i forskellige positioner for at støtte den ønskede arbejdsopgave bedst muligt. SC 5000 har efterhånden erstattet det traditionelle stillads på de fleste byggepladser. En mobil arbejdsplatform giver arbejdspladsen et sundt arbejdsmiljø, større fleksibilitet og langt mere sikkerhed. Fleksibiliteten skyldes, at platformen er hurtig at montere samt nem at flytte rundt efter behov.

Scanclimber er en af de førende producenter af arbejdsplatforme i verden og har været på markedet i mere end 40 år. De har stor fokus på sikkerhed, fleksibilitet, holdbarhed og brugervenlighed og deres arbejdsplatforme kan tilpasses specifikt til den pågældende facadeopgave. Platform.as har specialiseret sig i salg og udlejning af arbejdsplatforme fra netop Scanclimber og vi råder over den største flåde i Danmark.

Tekniske detaljer

SC 5000 består af et stel, en maste og en platform der er bygget op omkring selve liften. Den har en maksimal længde på 16,9 meter med et maksimalt løft på 1000 kg. Har du behov for et større løft kan arbejdsplatformen gøres mindre i længden, så du kan lave et maksimalt løft på 2700 kg, hvis platformen har en længde på 4,1 meter. Det er den mindste længde platformen kan have, men så kan du også løfte helt op til 2700 kg.

Du kan sætte to SC 5000 sammen, så de tilsammen udgør en SC 5000 tvilling og dermed et bredere arbejdsområde. Den vil sammenlagt blive 40,6 meter med et maksimalt løft på 1500 kg. Igen her kan du indstille platformen i længden, hvis du har behov for et større løft. I tvillinge-udgaven, kan platformen lave et maksimalt løft på 5000 kg med en længde på 12,6 meter.

Der er påført hjul på arbejdsplatformen, så den kan køres sidelæns når facadearbejdet kræver det. Udover hjulene, består platformen også af fire ben, som kan sættes i forskellige positioner alt efter hvad opgaven kræver – som fx den klassiske X-formation. Benene kan også trækkes helt ind i den ene side, så de står i forlængelse af hjulene i en K-position, hvis platformen skal så tæt på facaden som muligt.

sc5000 scanclimber

Der findes forskellige konsoller, som kan sættes sammen med SC 5000. Fx kan du påføre SC 5000 et murerkonsol, der skaber en ekstra platform 70 cm. Under selve platformen. På den måde kan murerne stå på konsollet og derved kunne tage sten osv., uden at belaste kroppen unødigt. Altså en klar fordel for arbejdsmiljøet.

En anden interessant teknikalitet ved SC 5000 er, at der kan påføres teleskopforlængere på 2,5 meter, så du også kan arbejde omkring hjørner med platformen uden at skulle flytte den.

Skræddersyede løsninger

SC 5000 kan tilpasses til lige præcis den arbejdsopgave I står overfor. Den kan skræddersyes, så den passer i både den ønskede højde og længde. SC 5000 er kompatibel med andre løsninger, som Scanclimber leverer. Hos Platform.as er vi leveringsdygtige inden for mange af Scanclimbers produkter. Kontakt os gerne, så vi kan høre om din pågældende opgave og i fællesskab skræddersy den eller de løsninger, der passer til dit byggeprojekt. Netop fordi løsningerne med mobile arbejdsplatforme kan skræddersyes, så er de også med til at optimere dit byggeprojekt, og en besparelse på op til 30 % er ikke unormalt.

Sikkerhed

Arbejdsplatformen SC 5000 er udstyret med en sikkerhedspakke, som lever fuldt ud op til gældende sikkerhedskrav. Af sikkerhedsudstyr kan nævnes en sikkerheds bremse, rækværk på 1,10 meter, sikkerhedscensorer, automatisk niveau-kontrolsystem på tvillingeplatformen samt seler. Sikkerheden er lige høj om du arbejder på den klassiske platform eller om du arbejder på nogle af de forlængere, der kan påføres.

Kontakt

Hvis du ønsker at vide mere om Scanclimber SC 5000, er du mere end velkommen til at ringe til os på 32 114 333, sende os en e-mail til os på mail@platform.as eller bruge formen herunder. Vi kan levere arbejdsplatformen til dit byggeprojekt på både Sjælland, Fyn med øer samt i Jylland. Når vi leverer Centum SC 5000, stiller vi den også op, så den er klar til brug efter levering.

 

Vil du vide mere? Lad os kontakte dig