Vælg en bedre løsning
Vælg en bedre løsning
Derfor er Platform
den smartere vej
i højden for dig
Platforme mindsker den fysiske belastning markant sammenlignet med stillads. Hvor stillads ofte indebærer manuel opsætning, tunge løft og gentagne bevægelser, er platforme skabt til hurtig og enkel brug. Det betyder færre tunge løft, mindre slid på kroppen og bedre arbejdsstillinger - særligt ved gentagne eller kortvarige opgaver.
Ved at vælge platform frem for stillads kan ressourceforbruget ofte reduceres. Platforme kræver færre materialer, mindre transport og kortere montage- og demontagetid, hvilket samlet set kan bidrage til et lavere CO₂-aftryk. Samtidig kan platforme anvendes på tværs af mange opgaver, hvilket gør dem til et mere bæredygtigt valg i hverdagen.
Platforme er designet med fokus på stabilitet og sikkerhed. De giver et fast og sikkert arbejdsunderlag og kan nemt tilpasses den rette arbejdshøjde. Sammenlignet med stillads reducerer platforme risikoen for fejl under opsætning og nedtagning og skaber et mere overskueligt og sikkert arbejdsmiljø for dem, der arbejder i højden. Samtidig øger platforme også sikkerheden for kunden. Da platforme ikke står permanent opstillet som et stillads, er der færre muligheder for uønsket adgang og tyveri. Det reducerer risikoen for indbrud og skaber større tryghed - både under og efter arbejdsdagen.
Platforme er hurtige at tage i brug og nemme at flytte efter behov. I modsætning til stillads, der kræver planlægning, opsætning og nedtagning, gør platforme det muligt at komme direkte i gang. Resultatet er mindre spildtid, færre afbrydelser og en mere effektiv arbejdsproces.
Derfor vælger andre
Platform frem for stillads
Se hvordan Platform bruges på tværs af fag – og hvad du kan forvente
På en klassisk seksetagers ejendom i Nordvest har Platform.as leveret en moderne renoveringsløsning med totaloverdækkede arbejdsplatforme.
Løsningen gør en mærkbar forskel i hverdagen, hvor beboerne oplever mere dagslys, bedre udsyn og færre gener under arbejdet.
Platformene flyttes efter behov, hvilket reducerer støj ved den enkelte lejlighed og skaber en tydelig oplevelse af effektiv fremdrift. Samtidig øges sikkerheden, da platformene ikke giver direkte adgang til lejlighederne. For håndværkerne betyder løsningen bedre arbejdshøjder og et markant forbedret arbejdsmiljø. Et konkret eksempel på, hvordan Platform.as løfter både renovering og hverdag.
Platform.as har været bannerfører inden for arbejdsplatformsløsninger i mere end 15 år.
I videoen får du et indblik i vores mange specialløsninger og ser, hvorfor arbejdsplatforme ofte er et bedre valg end traditionelt stillads. Vi viser, hvordan platformene kan tilpasses selv komplekse facader som runde bygninger, karnapper, altaner og skrå tage. Uanset om det gælder facade- eller tagarbejde, leverer vi løsninger, der gør arbejdet nemmere, sikrere og mere effektivt. Med ekstraudstyr som topkraner, vakuumløftere og elektrisk glidedæk kan vi optimere både bygge- og renoveringsprojekter og samtidig sikre håndværkerne et markant bedre arbejdsmiljø.
Se, hvordan et af vores avancerede systemer gør det muligt at arbejde sikkert og effektivt på arbejdsplatforme monteret på skrå facader.
Platformene følger bygningens hældning, mens dækkene justeres, så de forbliver vandrette under hele arbejdet.
Systemet kan tilpasses fra -15° til 44° og sikrer en stabil arbejdsflade med færre forankringer i facaden. En mere effektiv og økonomisk løsning end traditionelt stillads, anvendt ved opførelsen af Vandkulturhuset på Papirøen i København.
Se, hvordan Platform.as’ innovative totaloverdækning hurtigt og smidigt flyttes fra én boligblok til den næste.
Selve flytningen tog kun lidt over en arbejdsdag. Undervejs blev kassetterne hejst ned på jorden og tilpasset, så løsningen skræddersys til hver enkelt bygning.
Denne fleksible metode effektiviserer renoveringsprocessen betydeligt og har samtidig forbedret både arbejdsmiljø og sikkerhed. Under arbejdet fra platformene har der ikke været nogen ulykker eller nærved-ulykker, hvilket er en markant forbedring i forhold til traditionelt stillads. Oplev, hvordan vores moderne teknologi revolutionerer måden, boligblokke renoveres på.
“Arbejdsplatformen er det vigtigste element i montagefasen og vi bruger Platform.as i mere end 95% af vores altanprojekter. Vi har et tæt og dagligt samarbejde med dem og kender produktet særdeles godt. Platformen giver vores montører de mest optimale betingelser og sparer dem for tunge løft. Vi transporterer materialer med op, affald med ned og bestiller oftest platformen med en mastekran i toppen, så vi kan rejse tunge elementer op på platformen. På den måde kan vi også montere den nye altandør direkte i dørhullet – hurtigt og effektivt. Mange af vores kunder er glade for, at de ikke skal glo på et gammelt stillads, der skygger. Platformen er i det hele taget en moderne, tidssvarende løsning og samarbejdet med Platform.as spiller bare”
Altan coach for Altan.dk og Altandk.se
“Gennem de seneste år har vi brugt arbejdsplatforme til hovedparten af vores facadeprojekter. Det giver mine kolleger de bedst mulige arbejdsforhold og effektivisere vores del af opgaven. I øjeblikket løser vi en facadeopgave i Nordhavn, hvor vi monterer vinduer, isolering og cortin jern til 60 ejerboliger. Vi startede projektet op i sommeren 2014 og afleverer her i foråret 2015. Vi har fire arbejdsplatforme på projektet og flytter dem selv rundt efter behov, så det giver os en stor fleksibilitet. Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med vores relation til Platform.as, og synes samarbejdet og deres service fungerer og lever op til vores behov og forventninger”
Formand for Norisol
“Jeg havde et ønske om at benytte mig af en væghængt arbejdsplatform og delte mit behov med Casper fra platform.as – han var straks med på idéen, så sammen udviklede vi en løsning, der kunne dække vores specifikke behov. Platform.as servicerer os med i alt otte enkelte, en dobbelt og en væghængt platform, der hjælper os med at udføre en 4000 m2 stor facaderenovering af Vendsyssel Sygehus. Platform.as vandt på en god pris og servicen har været fin. Det er første gang vi benytter os af Platform.as – men det er ikke den sidste”
Entrepriseleder for Færch & Co.
“I forbindelse med dette projekt har vi i opstartsfasen brugt hele otte platforme, der alle er skræddersyet til den konkrete boligblok, så vi kan opnå de bedst mulige arbejdsforhold. Samarbejdet med Platform.as fungerer upåklageligt og når der opstår problemer er der altid hurtig respons. Jeg vil altid vælge arbejdsplatforme til de projekter, jeg er byggeleder på. Det er super nemt”
Byggeleder for TL Byg
“Til den type facadeopgave bruger vi altid arbejdsplatforme med et murerkonsol, da det optimerer produktionstiden og arbejdsstillingen. Vi kan nøjes med at bruge én arbejdsmand til tre murere og derved sparer vi næsten én murerarbejdsmand. Det klassiske stillads giver nemlig alt for meget arbejde, bøvl og rygproblemer. Sammen med Platform.as besigtiger vi pladsen og aftaler præcist højde og bredde på platformen i forhold til bygningen, der er ikke to platforme, der er ens. I Lyngby brugte vi platforme i 13,5 meters bredde. Vi er fuldt ud tilfredse med det, som Platform.as leverer. Det er bare i orden, som vi siger i Jylland”
Byggeleder for Henriksen & Madsen
“Vi har otte arbejdsplatforme kørende på nybyggeriet Blomsten, der ligger på Islands Brygge. De er fast monteret hele vejen rundt om betonskelettet, og fra disse platforme har vi udført isolering på hele projektet, monteret beslag til altaner, isat vinduer med påmonteret mastekran, og endelig muret hele bygningen op. Det er en yderst fleksibel måde at arbejde på, med store fordele frem for det klassiske stillads. Vi samarbejder tæt med Platform.as om tilpasning af platformene og etablering af murerkonsol. Det fungerer, som det skal – og ved behov er Platform.as altid klar til at rykke ud og hjælpe”
Byggeleder for Ingcon
“Vi har valgt Platform.as til at levere mobile arbejdsplatforme på projektet, da de har et godt ry for at være en pålidelig partner på det danske marked – og det kan vi efter samarbejdet bekræfte. Siden starten har Casper Knudsen og hans team gjort deres bedste for, at forstå vores behov i opgaven og samarbejdet har været yderst tilfredsstillende.”
Projektleder for Sipral
Tal med en ekspert
Udfyld formularen, så vender vi hurtigt tilbage – eller ring direkte,
hvis du vil tale med en det samme. Helt uforpligtende.
Klar til at komme i gang?
Tal med en ekspert om din platform – få svar på dine spørgsmål. Helt uforpligtende.