Platform.as søger ny knivskarp sælger

Som sælger i Platform.as vil du få 4 dygtige og motiverede kollegaer, der opererer i hele landet og ind imellem også udenfor landets grænser, som kæmper for at disrupte en branche som længe har trængt til udvikling.

Platform.as er etableret i 2008 og er dermed en relativt ung virksomhed, der i en årrække har ekspanderet og vækstet støt samt leveret flotte resultater. Virksomheden opererer i en branche med et meget stort potentiale og forventningen til vores nye sælger er derfor, at du skal være motiveret til fortsat at konvertere det traditionelle stilladsmarked hen mod den mere moderne platformløsning.

Sælger til forretningsudvikling og fastholdelse

Foruden opgaven med at erobre nye markedsandele, er der naturligvis en opgave i at fastholde de mange eksisterende kunder, der allerede har opdaget fordelene ved at arbejde fra arbejdsplatforme, som er et godt, sikkert og effektivt alternativ til det traditionelle stillads. I Platform.as gør vi en dyd ud af at servicere nye og eksisterende kunder på et højt og stabilt niveau. Vores DRA og ISO9001 certificeringer vidner da også om en seriøs virksomhed, med orden i penalhuset.

Foruden arbejdsplatformene, råder vi desuden over en flåde af store materiale- og personhejs, som især udmærker sig på store og høje byggerier. Dette marked ser virksomheden ligeledes et stort potentiale i.

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være:

• Ansvar for at opstøve nye kunder samt skabe mersalg hos eksisterende
• Udarbejdelse af tilbud
• Facilitering af kundeevents
• Konvertering af eksisterende marked
• Sørge for fortsat vækst, i samarbejde med din salgsdirektør og dine kollegaer

Hvem er Platform.as?

Platform.as er en virksomhed med ca. 50 ansatte, en frisk tone og et utrolig tæt sammenhold – der hersker en udpræget familiefølelse, hvor alle er opmærksomme på hinanden og alle er ligestillet. Hovedkontoret ligger i Ishøj udenfor København og der findes desuden en afdeling i Tilst, nær Aarhus, som står for ca. 40% af omsætningen. I Platform.as gør vi meget ud af medarbejderpleje, med masser sjove og hyggelige arrangementer og gode ansættelsesforhold med bl.a. god pension,

Virksomhedens kunder spænder over et bredt felt af virksomheder, og tæller alt fra nogle af Danmarks største entreprenørvirksomheder, til små og mellemstore håndværksfirmaer.

Forventningerne til den nye sælger er tårnhøje, men den rigtige kandidat vil også blive ansat i en virksomhed hvor der er mulighed for, i høj grad, at planlægge sin egen hverdag ligesom der vil blive lyttet til alle input. En virksomhed der altid giver sine medarbejdere de bedste arbejdsværktøjer og som gør en dyd ud af at integrere alle nye medarbejdere så hurtigt og så godt som overhovedet muligt.

Ansøgninger skal sendes til Jesper Bit på jb@platform.as

Ved spørgsmål til stillingen, kan du ringe til salgsdirektør Direktør Jesper Bitz på tlf. 60115653

VIL DU VIDE MERE? LAD OS KONTAKTE DIG

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Følg med i hvad vi laver hos Platform.as