Stenpressen i Projekt Zambia

Zambia er et af verdens fattigste lande og er samtidig et af de lande, hvor der ryddes mest skov i forhold til areal. Kombinationen af afskovning og et generelt lavt udbytte af den dyrkede jord, gør Zambia ekstra sårbar over for klimaforandringer.

Hvert år bliver et område, der svarer til et areal tre gange Bornholms størrelse, ryddet for skov. 125.000 hektar skov forsvandt der ifølge officielle kilder i Zambia i 2019. En afskovning, der både resulterer i en voldsom udledning af CO2 og ødelæggelse af den lokale natur.

Med missionen om at være med til at værne om Zambias træer har Platform.as udviklet en stenpresse, der kan presse den røde Zambianske lerjord til byggesten med fer og not, der potentielt gør det muligt at bygge med dem uden mørtel, præcis som når man bygger med legoklodser.

 

– Du kan ikke lægge stenene forkert ovenpå hinanden, ligesom du heller ikke kan sætte legoklodser skævt sammen. Det er attraktivt, fordi det ikke er alle og enhver, der kan bygge med mursten, som vi ellers kender dem: Der skal mørtlen hele tiden fordeles, så muren er i lod og vater, ellers bliver det skævt. Med de nye sten, kan du ikke lægge dem forkert, så længe du har et plant underlag. For de lokale kommer det til at betyde, at flere kan bygge sig et ordentligt hus. De kan bygge større. Og de kan bygge huse, der holder længere, siger Glenn Mott, der er CSR-ansvarlig og har været med til at udvikle stenpressen.

Metoden kommer til at spare både brændsel til produktion og transport til byggepladsen, hvilket gør det langt mere bæredygtigt at bygge med de nye sten, Platform.as har udviklet. Samtidig isolerer de nye mursten også mere effektiv pga. den kompakte lerjord, der giver stenen en høj massefylde.

Om Platform.as’ stenpresse

  • Stenpressen er udviklet til ved intet andet end håndkraft at presse lerjord sammen til mursten. Den lerjord, der findes i Zambia, er særligt god til formålet. Lerjorden til murstenene skrabes af jordens overflade direkte på byggestedet og skal derfor ikke transporteres.
  • Det tager to minutter at presse tre mursten med stenpressen. 90 mursten kan den presse i timen.
  • Murstenene fra pressen har not og fer, ligesom man kender dem fra knopperne ovenpå en legoklods. Det betyder at man på sigt kan bygge uden brug af mørtel. Så længe, man bygger på et plant underlag, kan man ikke lægge stenen skævt oven på hinanden.
  • Stenpressen vejer 50 kg og kan skilles ad. Derfor kan den nemt transporteres fra byggeplads til byggeplads, hvilket sparer brændstof.
  • Metoden kommer til at spare både brændsel til produktion og transport til byggepladsen, hvilket gør det langt mere bæredygtigt at bygge med de nye sten, Platform.as har udviklet. Samtidig isolerer den nye mursten også mere effektiv pga. den kompakte lerjord, der giver stenen en høj massefylde.
  • Det koster en tiendedel at bygge et hus med Platforms.as’ mursten sammenlignet med et hus med brændte mursten, og det gør det muligt for flere Zambiere at bygge deres eget hus.

Fakta om skovrydning i Zambia

  • I 2019 blev der ryddet 125.000 hektar skov i Zambia. Det svarer til et område tre gange Bornholms størrelse og koster om året en udledning af 32,4 megaton CO2.
  • Zambia har en af verdens højeste skovrydningsprocenter. På det afrikanske kontinent er Zambia det land, hvor arealet af skov daler hurtigst i forhold til landets samlede areal.
  • Den største synder i forhold til skovrydning i Zambia er kulproduktion, men også landbrug, udbygning af infrastrukturen, minedrift og uhensigtsmæssig brug af tømmer tæller med i regnskabet.
  • Skov er en vigtig faktor i vandforsyningen i store dele af verden. Træerne holder på vand og næringsstoffer i jorden, og når store arealer i Zambia bliver afskovet, vaskes topjorden væk, og områderne ligger ørken-agtige tilbage.
  • Skov optager og binder CO2. Når træer bliver fældet eller brændt, frigives denne CO2. Skovrydning står for cirka 12 % af den globale CO2-udledning.

Projekt Zambia er et dansk CSR-projekt i det nordlige Zambia. En række danske virksomheder er fælles om projektet, hvor de bidrager med know how og viljen til at hjælpe andre.

Kilder: FN’s skov- og landbrugsorganisation (FAO), Global Forest Watch.