Jyllandsafdeling flytter til Skejby

Med flytningen fra Tilst til Skejby får Platform.as mere end tredoblet sit areal.

Udover en placering endnu tættere på motorvejsnettet får udlejningsvirksomheden meget mere plads og væsentligt forbedrede faciliteter, hvilket kommer kunderne til gode.

Der er vokseværk i Platform.as. Udlejningsvirksomhedens afdeling i Aarhus har længe været udfordret på pladsen i takt med, at flere kunder og mere materiel bliver serviceret i Jylland og på Fyn.

Det tager den landsdækkende virksomhed nu konsekvensen af, og flytter sin afdeling i Tilst i det vestlige Aarhus til en endnu større lokation i det nordlige Aarhus. Den nye adresse er Graham Bells Vej 25A, 8200 Aarhus N, der ligger i et erhvervsområde i bydelen Skejby – en meget central placering i forhold til motorvejsnettet. Udover den nye geografiske placering er der flere forretningsmæssige årsager til flytningen.

– Den primære grund til flytningen er, at vi ganske enkelt er vokset ud af de nuværende faciliteter i Tilst. I øjeblikket deler vi plads og kontorbygning med en anden udlejningsvirksomhed, som vi har lejet os ind hos. Det betyder i praksis, at vi har maskiner stående flere steder på matriklen. Det er ikke en optimal løsning, og derfor har vi søgt efter og fundet en ny og større lokation, som vi kan råde over selv. I Skejby får vi nogle faciliteter, som vil danne et optimalt grundlag for forbedret effektivitet, kvalitet og kundeservice, så for vores kunder er flytningen bestemt en stor gevinst, siger Casper Gorm Knudsen, adm. direktør i Platform.as.

 2) Samtidig bliver de indendørs forhold for værkstedmand Rasmus Hjortborg og hans kolleger ligeledes væsentligt forbedrede.

Med flytningen skifter Platform.as 3.000 kvm. grund og oplagringsplads i Tilst ud med godt 10.000 kvm i Skejby. Samtidig bliver pladsen til værksted og lager næsten firedoblet, og virksomhedens faciliteter til kontor, kantine og omklædning bliver mere end fordoblet. Med den ekstra plads bliver det nemmere at holde styr og orden på materiel og reservedele, og de forbedrede indendørsforhold giver mulighed for at servicere og klargøre endnu flere maskiner på samme tid.

– Blandt andet fordi vi er DRA-certificeret udlejer, har vi en masse procedurer for, hvordan vi skal behandle og servicere maskinerne. Og det er alt andet lige nemmere, når vi har mere plads til rådighed, siger Casper Gorm Knudsen, og fortsætter:

– Det er desuden vigtigt at have nogle arbejdsplatforme stående klar til udlejning i nærområdet, så vi kan agere agilt i markedet, når kunderne ønsker hurtig levering. Det er vigtigt at kunne reagere hurtigt i udlejningsbranchen. Især håndværksmestre og mindre entreprenører kræver indimellem meget hurtig levering i forbindelse med, at de får nye opgaver. Eller når de opdager, hvilken fantastisk maskine en arbejdsplatform er målt på fx mobilitet, fleksibilitet, arbejdsmiljø og økonomi sammenlignet med et traditionelt stillads, siger Casper Gorm Knudsen.

Smidigere logistik på pladsen bliver en kærkommen sidegevinst, da antallet af eksterne vognmænd kommer til at falde markant, når Platform.as ikke længere skal dele matrikel med en anden udlejningsvirksomhed.

Den nye lokation giver også mulighed for at have flere arbejdsplatform stående klar ti udlejning med meget kort varsel. Her er pladsmand Michael Jespersen i gang med at skabe orden på den nye plads.

VIL DU VIDE MERE? LAD OS KONTAKTE DIG

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Følg med i hvad vi laver hos Platform.as