Du kan vælge at benytte dig af facadestillads, når du skal arbejde effektivt, sikkert og korrekt i højden. Et facadestillads er et godt valg, hvis dit byggeprojekt sætter krav til bredde, fleksibilitet og let belastning.
Et facadestillads til let facadearbejde kan bygges i rammestillads, mens tungt og højt facadearbejde varetages fra et facadestillads monteret i søjlestillads. Et facadestillads bygges oftest i stilladsklasserne 2 til 4, hvilket svarer til en belastning fra 150 kg til 300 kg, en koncentreret lastbelastning på 200 x 200 mm = 100 kg og en koncentreret lastbelastning på 500 x 500 mm = 300 kg.
Derfor er facadestillads et oplagt valg til stående arbejdsopgaver som reparationsarbejder, vinduesudskiftning, inspektion, facaderenovering, tagarbejde, let murerarbejde som flisering, pudsearbejde og fugeudkradsning. Et stillads må ikke anvendes til andre arbejdsfunktioner end de arbejdsopgaver, som stilladset er projekteret til. Er du i tvivl, kan du aflæse stilladsets grønne sikkerhedsskilt mht. opstillingsdato, stilladsklassen og formål.